At beskrive den historiske baggrund for babelstårnet er ikke nogen nem sag. Almindeligvis antages det nemlig, at alting er opstået ved tilfældigheder, at universet er over fem milliarder år gammelt og jorden måske omtrent 3-4 milliarder. Livet på jorden skulle så være produktet af en lang række af hændelser styret af tilfældigheder, som – kogt urimeligt ned her – fører til civilisationens spæde begyndelse for noget i retning af 7000 år siden. Langs floderne Eufrat og Tigris blomstrer imponerende kulturer, hvis magt koncentrerer sig først om byen Uruk og siden Ur.
Vi kan i historiebøgerne læse om disse teorier, som blandt forskerne på området er almindeligt anerkendt – og altså også læse om, at Babylon og Babel først kom til sidenhen. Det er imidlertid ikke det indtryk, Første Mosebog efterlader. Her mere end antydes det, at Noas efterkommere fra Ararat følger de vigende vande og kommer til landet Sinear, hvor de bygger en by og et tårn – babelstårnet – den by, som får navnet Babel, det tårn, som i romanen påstås at være et tempel til Guds ære.
Med andre ord: Det lader sig kun vanskeligt gøre at forene den almindeligt anerkendte forskning på området med det, man kan læse i Første Mosebog. Der er gjort adskillige forsøg, men de lider alt for ofte under for krampagtige bestræbelser på at stille alle tilfredse, især den arkæologiske/historiske/teologiske elite.
Det betyder ikke, at forfatteren til Første Mosebog tager fejl. Det betyder bare, at man her så mange år senere er meget klogere, end man var dengang, og derfor ikke nødvendigvis behøver at tage hensyn til realiteter. Og en sådan spydig bemærkning har sit grundlag i følgende påstand: At det simpelthen handler om, hvilke kilder man tillægger hvilken betydning. Det lader sig fint gøre at hævde noget andet end det, der står i Bibelen, og gør man sig umage, kan man også få alting til at fremstå, som om “bibeltro forskere” (hvis man da kan tale om en sådan gruppe af forskere) er fagligt underfrankeret. Der er dog nogle grundlæggende præmisser, som ikke har så klippefast grund under sig, som man ellers ønsker at give indtryk af. En nærmere gennemgang af disse forhold behandles i essayet Guds tempel eller Babels tårn, ligesom der også henvises til kildematerialet her på hjemmesiden. De vigtigste indvendinger (her fremsat som påstande), hvad angår den moderne forsknings præmisser, er disse:
Det er ikke et faktum, at universet og dermed jorden er milliarder af år gammelt.
Det er ikke et faktum, at mennesket har udviklet sig fra noget laverestående, f.eks. aber.
Det er ikke et faktum, at vi ved, hvornår civilisationen opstår i Mesopotamien.
Det er ikke et faktum, at den nordlige del af Mesopotamien og dermed Babylon først blev beboet efter den sydlige del.
Det er ikke et faktum, at der aldrig har været en syndflod.
Det er ikke et faktum, at alle jordens folkeslag ikke stammer fra Noas tre sønner og svigerdøtre.
Det er ikke et faktum, at babelstårnet er en myte og ikke udspringer af konkrete historiske begivenheder.
Det er ikke et faktum, at alle sprogstammer ikke kan stamme fra den babylonske forvirring.
Eller formuleret mere positivt: Der findes faktisk gode argumenter for netop disse bibelske “påstande”, som man har så travlt med at henvise til myternes og fantasifostrenes verden. Videnskaben har nemlig aldeles ikke bevist alt det med universets og jordens alder og hvornår civilisationen opstår osv., der er ikke tale om fakta, men om teorier. Og de teorier er der al mulig grund til at anfægte.