”Tårnet i Sinear”
Tårnet i Sinear er en slægtsroman, der tager udgangspunktet i tiden fra lige før syndfloden og fortsætter til efter sprogforvirringen ved Babelstårnet. De otte overlevende fra arken skal til at starte forfra med at befolke jorden, og der kommer hurtigt uenigheder og stridigheder igen. Bogen følger de efterfølgende generationer, og hvordan slægten udvikler sig fra at være en lille familie bosat i en dal, til en mindre civilisation med hvad der dertil hører.
Selvom Gud med syndfloden ønskede at udrydde alt ondt fra jordens overflade, bliver det hurtigt klart, at det ikke er lykkedes. Allerede den første generation har kontroverser, men jo flere generationer der kommer til, jo mere tydeligt er det, at ondskaben og uviljen imod Gud stadig florerer. Folk dyrker stadig Gud på overfladen, men det kommer hurtigt frem, at det oftest er egoistiske motiver, der driver folk. Det er fint at blive mindet om, at personerne på gammel testamentlig tid også er mennesker med de samme problemer som os, men af og til bliver det dog næsten lidt for hverdagsagtigt og trivielt.
Det er tydeligt, at Thomas Teglgaard ikke bare ønsker at give et bud på, hvad der kunne være sket i flere hundrede år, som blot er beskrevet med et par kapitler i 1. Mosebog. Han ønsker at drage paralleller til i dag, og det ses tydeligst på beskrivelsen af, hvordan mennesket ved opførelsen af Babelstårnet i bogen forsøger at skabe noget, der er Gud værdigt. I det hele taget er der meget fokus på gudsdyrkelsen, og specielt skildringen af Noa og hans forhold til Gud er meget lærerig.
Da bogen er Thomas Teglgaards tolkning af, hvordan det kunne være foregået på den tid, er der mange ting undervejs, som man kan være enig eller uenig i. Det historiske grundlag for bogen er ret begrænset, men han har været i kontakt med mange eksperter på området for at kunne give en så realistisk skildring som muligt. For at gøre fortællingen læseværdig, har det været nødvendigt at give personerne karakteristika. Det er med til at gøre bogen levende, og gør uden tvivl, at man lettere kan identificere sig med de forskellige personer. Men som han selv undskylder til sidst i hans bemærkninger, kan det dog have givet visse personer mindre flatterende karaktertræk.
Thomas Teglgaard gør til sidst i bogen opmærksom på, at han til forskel fra de fleste bibelforskere opfatter Bibelens beretninger bogstaveligt. Det er altid dejligt at læse forfattere, som opfatter Bibelens ord som Guds åbenbarede ord og ikke bare en fortælling, hvor vi kan tage det med, vi lige har lyst til at bruge. Der er oprettet en hjemmeside hvor der bliver gået i dybden med den historiske baggrund for fortællingen, en gennemgang af persongalleriet samt nogle andre ting med relevans for bogen.
Bagerst i bogen samt i bogens omslag er der en slægtstavle for Noa og hans efterkommere. Selvom persongalleriet i bogen er begrænset, er det en god måde at holde styr på de indbyrdes familieforhold, når man læser bogen.
Bogens sproglige udtryk bliver nogle gange lidt tungt. Der er flere passager, hvor man som læser bliver nødt til at koncentrere sig for at følge med. Det kan godt være lidt svært med dette skift mellem letlæselig historiefortælling og sværere mono- og dialoger.
Tårnet i Sinear er en god bog, hvis man ønsker en kristen roman, der ikke kun vil underholde. Det er tydeligt, at bogen ikke bare er skrevet for at skrive en god fortælling, men også for at det skal kunne bruges til noget i dag. Det gør af og til, at den gode fortælling bliver forhindret eller lidt afbrudt af, at en pointe skal føres igennem. Dette gør, at bogen ikke er helt vellykket som historisk roman.
”Tårnet i Sinear”
af Thomas Teglgaard
735 sider
350 kr.
Fokal 2011
bøger · 2011 · # 4 · TIL TRO 27
Idet jeg takker bladet TIL TRO for at have bragt en anmeldelse af TÅRNET i deres seneste nummer, tillader jeg mig et par kommentarer (jeg kan simpelthen ikke nære mig!):
1) Det er desværre en misforståelse – og går som en rød tråd gennem både Bibelen og min roman – at Gud lige netop IKKE sendte syndfloden for at udrydde al ondskab i den tro, at nu, hvor kun Noa og hans familie havde overlevet, var ondskaben borte. Og sådan helt generelt: Gud gør aldrig noget, der ikke lykkes!
2) Jeg satser på at have misforstået formuleringen om, at “det historiske grundlag for bogen er ret begrænset”. Jeg læser det nemlig umiddelbart sådan, at anmelderen ikke mener, at jeg har sat mig ordentligt ind i de historiske forhold. Helt ærligt: Det er jeg afsindig fornærmet over! Jeg har on and off brugt et helt årti på det her, de fire af årene intensivt som en slags forskningsprojekt; jeg har læst stort set alt, der er værd at læse på området, set utallige videoer, konsulteret eksperter på området og … Nej, jeg må helt klart misforstå det her. Anmelderen må mene, at vi strengt taget ikke ved så meget om det historiske grundlag for beretningen om babelstårnet (men en sådan påstand er nu også ret problematisk).
3) Så til det sjove: “Persongalleriet i bogen er begrænset”. Wow! Hvilke bøger læser den mand til daglig! Fem generationer af mennesker i et mylder, som har nødvendiggjort en slægtstavle over de vigtigste.
Øv, nu fik jeg nej-hatten på her fra morgenstunden. Det var egentlig ikke meningen. Helt generelt skal en anmelder jo have lov at mene nøjagtig, hvad han eller hun mener. Og sådan helt generelt skal forfattere bare tie stille og tage de tæsk, der kommer. Men som sagt: Jeg kunne ikke lade være, en indre kraft (stolthed?) drev mig …